Om mig

Mit arbejde som terapeut udspringer af en nysgerrighed på mennesker, personlig udvikling og de ressourcer, der kan findes – også i livets svære perioder.

Her kan du læse mere om min baggrund og vejen til at blive Psykoterapeut MPF.

Om mig

Jeg er født og opvokset i Esbjerg og bor i dag på Fanø sammen med min hustru og vores søn. Jeg er uddannet psykoterapeut fra Vedfelt Instituttet og medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Jeg har selv gennemlevet udfordrende perioder i livet og mærket både tab, sorg og stress på egen krop. Disse oplevelser har givet mig en dyb indsigt i, hvordan det føles at stå midt i livets store udfordringer. Samtidig har de lært mig, at selv i de mest svære og komplekse situationer gemmer der sig ressourcer og muligheder for udvikling.

Jeg er fascineret af drømmenes sprog, psykologi, personlig udvikling og kroppens intelligens. Jeg har en fast meditationspraksis, går regelmæssigt i terapi – både individuelt og i grupper – og modtager løbende supervision i forbindelse med mit terapeutiske arbejde. Derudover er naturen et frirum og en stor passion for mig.

Min professionelle baggrund spænder over erfaring indenfor pædagogik, salg/marketing, forretningsudvikling og ledelse, hvilket giver mig mulighed for også at tilbyde sparring omkring ledelse og arbejdsrelaterede udfordringer. Sideløbende med min terapeut praksis, er jeg tilknyttet Fanø Skole og driver samtidig virksomheden Vest for Vest, hvorigennem jeg arrangerer og faciliterer events og gruppeture på Fanø.

Er du interesseret i at starte et terapiforløb med mig eller høre mere?